Folie-tekster

Vi benytter to forskellige typer folier til tekster, så det er vigtigt at du vælger den korrekte da f.eks. en folie til wallsticker ikke kan holde udendørs på et vindue. Omvendt vil en folie beregnet til udendørs brug på en rude klæbe så kraftigt på tapet, at den vil kunne ødelægge tapetet. Alle tekster skæres ud af en tynd selvklæbende folie og leveres med applikationstape på oversiden der gør det lettere, at montere teksten så bogstaverne ikke skrider i forhold til hinanden. Efter endt montering fjernes tapen og teksten bliver siddende på overfladen.

- Tekster i wallsticker-folie er til indendørs brug - f.eks. til opklæbning på en væg. Overfladen er semimat og derved passer til overfladen på væg eller tapet.
- Rudetekster laver vi af en folie med en blank overflade og en udendørs holdbarhed på 6-8 år. Folien er gennemfarvet og du kan derved vælge om motivet skal monteres på ydersiden eller indersiden af ruden. Til rudetekster i forbindelse med f.eks. udsalg kan du vælge en non-permanent folie som er lettere at fjerne uden at den efterlader limrester.

Sammen med din bestilling får du en vejledning og en gratis skraber. Endvidere er det en god idé at se de videoer omkring montering af folietekster, som vi har lagt under "Tips & Tricks".
Rude tekst    Wallsticker
|  Tlf. 70 278 276  |   |  Solvang 42  |  3450 Allerød